25. sep. 2009

Mejeriprodukt

I denne netperiode arbejder vi, i linjefaget vnt, med emnet fra jord til bord.
En opgave er, at fremstille et mejeriprodukt. Jeg har valgt at lave cremefraiche.
Opskriften bliver forklaret i 9 punkter.
Punkt1: skal man hælde 1/2 l piskefløde i en gryde. Punkt 2: gryden bliver sat på en kogeplade og tænd for svag varme. Punkt 3: mens piskefløden bliver varmt bliver den rørt. Punkt 4: fløden bliver varmt op til 21°. Punkt 5: så kommer fløden i en lille skål. Punkt 6: 1 spsk kærnemælk bliver tilsag og der bliver stadivæk rørt rund. Punkt 7: en tallerken kommer over skålen og den bliver stående til den næste dag. Punkt 8: fløden blev til cremefraiche 38%. Den kommer til den næste dag i køleskabet. Punkt 9: hvis man så rører rund bliver den tynd igen.
Jeg har prøvet eksperimenteret med cremefraiche, som man kan se her:

Det er materialerne, som jeg skal bruge til at lave cremefraiche


punkt 4. Her måler jeg temperaturen.


punkt 5. piskefløden bliver hældt over til en lille skål.


punkt 7. piskefløden skal står en dag.


Her er mine eksperimenter:
brød, remefraiche og purløg
æg, cremefraiche og purløg



Bladsalat med cremefraiche
et stykke rugbrød med cremefraiche, tomater og purløg.

lerteknikker

Den næste opgave i vores linjefag - værksted, natur og teknik - er, at arbejde med ler.
Jeg har afprøvet tre forskellige teknikker. Nemlig pølse-, kugle- og pladeteknik.
For mig var den bedste teknik at arbejde med pladeteknikken. Her har jeg brugt forskellige redskaber, som f.eks. køkkenrulle, stof, 2 tykke lister. Pølseteknikken er en sjov og interessant måde at arbejde med. Men med kugleteknikken kan jeg ikke så godt lide. Mine kanter faldt altid sammen eller gik i stykker.
De svatter bare. Men det var en dejlig opgave. Jeg kunne rigtig fordybe mig i den opgave og glemme tiden.
Her kommer mine resultater:

lerteknik kugleteknik - kop og underkop

Man kunne tro, at kugleteknikken er en af de nemmeste teknikker. Men jeg kan slet ikke arbejde med den teknik. Når jeg har den kugle i hånden og vil trykke kanten ud med tommelfingeren går det endnu. Men hvis kanten bliver højere og jeg skal arbejde med de andre fingre, går kanten i stykker og vil ikke holde mere. Den skvatter bare sammen.

Her kommer mit forsøg...

sådan ser den ud, når den er færdig.

Her er jeg i gang med underkop....

og sådan ser den ud, når den er færdig.

lerarbejde pølseteknik - kop og underkop

Jeg er startet med at lave en kop ud af pølsetekniken. Bunden blev først lavet. Efter det har jeg ridset rund omkring kanten, slikker kom på og så har jeg sat en pølse på. Pølse efter pølse blev lagd på. Med slikker har jeg glattet styk for styk.

Her er jeg i gang med at lave en kop...


sådan ser den ud, når den er færdig.

Her er jeg i gang med underkop. Også i pølseformen...
sådan er den færdig. Ligesom ved koppen har underkoppen fået en slange.

Lerarbejde pladeteknik - kop og underkop

Jeg har rullet ler ud mellem to lige tykke lister. Så har jeg ved hjælp af slikker glattet kanten. Pladeteknik er en teknik, som jeg godt kan lide at arbejde med.

Her er jeg i gang med at lave en kop....


færdig ser den sådan ud...


Her laver jeg underkopper....

og her er underkoppen færdig.

20. sep. 2009

tusindvis af mariehøns


I dag var det rigtig dejligt sensommer vejr. Så jeg tog en tur til stranden.
Først har jeg ikke set mariehønsene, men efter et stykke har jeg set,
at der var mariehøns over det hele. På stenene og i sandet.
Da jeg ville går videre vidste jeg slet ikke, hvor jeg skulle træde hen,
fordi de var over det hele.

Slangehud


Efter vi har set en snog i Hjerpsted,
kom børnene med en slangehud. Jeg blev helt forskrækket, at børnene bare fand en slangehud på kolonie.
Så vi har kigget på huden og undersøgten den, børnene synes, at det var vild spændende. De var helt optaget af den.
Men så kom vores støttepædagog ud til os....
En dag besøgte hun os i Hjerpsted og havde den med. Bare for sjov. ;) Men det passede rigtig godt, fordi vi lige havde set en snog.

Snog


Sidst har jeg været på kolonie i Hjerpsted med børnehaven.
Vi har været på tur og ville kigge på vindmøllerne,
men undervejs har vi set en snog.
Det er første gang, jeg har set en snog ude i naturen.
Snogen lever i Danmark. Den kendes på de gule pletter i nakken.
Snogen lever i moseområder, i nærheden af gårde eller møddinger.

8. sep. 2009

Museumsopgave - reflektion

Min reflektion
Jeg synes det var en spændende og interessant opgave.
Først finde et museum, som kunne være noget for én og bagefter finde et kreativt projekt - ud af museumbesøget.
Børnene har hjulpet mig med at finde et projekt.
Jeg har iagttaget børnene, hvad de synes var mest spændende på meseumbesøget og til hvad jeg selv havde lyst til at arbejde med.
Jeg selv har lært en masse ting af vores strande. Jeg ved nu, hvad muslingerne hedder, som Flensborg Fjord har. Det samme gælder for sten. Jeg vidste godt at der findes flintsten, men ikke hvad de andre sten hedder.
Jeg har heller ikke iagttaget, hvor meget affald der egentlig ligger ved stranden. Der var jeg faktisk lidt skuffet over, at mennesker ikke tager deres affald med hjem igen.
Selvfølgelig har jeg også afprøvet mikroskopen. Det var første gang jeg har kigget gennem et mikroskop og blev, første gang jeg har kigget gennem det, forskrækket. :) Jeg måtte selv grine over mig.
En dejlig opgave var også den kreative del.
Jeg har afprøvet forskellige kreative aktiviteter sammen med børnene. Spændende synes jeg opgaven med "klistersandet". Fordi jeg selv skulle finde ud af, hvor meget sand der skulle komme ind i klistret.
I denn projekt har jeg lært en masse nye, interessante og spændende ting omkring Flensborg Fjord og om at arbejde med nye ide fra strandensmaterialer.

Refleksion fra børnene
Jeg spurgte børnene, hvad de bedst kunne lide ved projektet.
Et barn fortællte mig, at det kunne lide at kigge gennem mikroskopet. Det var vild spændende. (Her kom moren også og sagde, at barnet var helt begestret, at det måtte afprøve et mikroskop) Et andet barn sagde, at han godt kunne lide at kigge efter forsteninger. Hans forældre havde nemlig allerede nogen hjemme, så også barnet ville finde nogen.
Pigerne synes at det var bedst at lave kæderne, fordi de blev så flotte.

Efter jeg har spurgt børnene har jeg fået lidt feedback over mit arbejde. Kort sagt, var projektet i hvert fald noget for børnene, fordi de kunne huske, hvad vi har lavet og hvad de godt kunne lide ved projektet.

6. sep. 2009

biotop opg. 5 - frugter, bær og nødder, som vokser på træerne om efteråret

Et gammelt egtræ.

Før sommerferine har vi besøgt, ved seminarindkaldet, et naturområde i Aabenraa, hvor vi har kigget på forskellige træer og deres blade. Se også min blog. I min biotop opgave vil jeg, sammen med børnehavebørn, går i skoven og kigge på træernes frugter og nødder. Nogle frugter og nødder må man spise og andre kan være giftige. Men jeg vl ikke kun se på træerne, frugter og nødder også på bladene. Bladene har forskellige former, nogel er runde andre er zakkede, måske er der også allerede nogle blade, som har fået en anden farve. Det, som jeg har lært omkring træer og blade ved seminarindkaldet, vil jeg give videre til børnene.

Didaktisk planlægning
Hvad
Jeg vil
- vise børnene, hvordan træerne forandrer sig til efteråret.
- kigge på bladene, måske har bladene allerede en anden farve
- samle frugter og nødder
- smage på frugter og nødder
Hvorfor
Det er vigtig for børnene at kende deres naturområde, vide hvordan skoven ændrer sig i de forskellige årstider og hvad der sker med træerne om efteråret.
For børnene er det også meget vigtigt at komme ud i nauren og bevæge sig. Løbe, kravle, hoppe, smage m.m. Det er også vigtig for deres udvikling og motorikken.
Sprogligt er det også vigtigt, at børnene kan sætte ord på skovens planter samt miljøet.
Til efteråret skal børnene også mærke vinden flyve gennem håret og på huden.
Den friske luft er også godt for at forebygge for en forkølelse.

Hvordan
Vi tager en tur i skoven, hvor vi kigger på skovens træer. Nogle blade er måske faldet ned på jorden, så kan vi kigge på farverne. Jeg gør børnene opmærksomme på frugterne og nødder. Vi prøver f.eks. at smage på en trekantet nød af egetræet.

Pædagogens rolle
- planlægge udflugten, didaktisk plantlægning
- ikke en alt for stor gruppe, hvor mange skal deltage
- have det rigtige tøj på, hvis det regner - regntøj
-være respekterende over for naturen
- vise børnene naturområdet, (træerne, blade, frugter, nødder m.m)
- give børnene nogle udfordringer - klatre på træstammer
- lytte på naturen - vinden, fugle
- være lyttende overfor børnene, svar på spørgsmålene
- være hjælpsomme
- henvise børnene på affald, ikke smide affald i naturen
- vise børnene, hvad for nødder og frugter man må spise
- være et godt rollemodel
- reflekter og evaluere over udflugten
Her er nogle billeder af træerne:
Bøg, den trekantede nød sidder i en pigget skal
Mose-post
Hassel
Spids-løn
Kastanier
Sølv-poppel
Hyldebær
Hyben
Almindelig røn
Æbletræ
Brombær
Vinter-eg og agern

Museumsopgave - den kreative del

Efter børnehavebørnene og jeg har besøgt forskellige strande, samlet muslinger, sten, snegle m.m. og har undersøgt materialerne under et mikroskop, vil jeg nu være lidt kreativt sammen med børnene. Forfatteren Susanne Ringsted siger i grundbogen "Plant et værksted", side 84, omkring kreativitet, at man taler om kreativitet, både når man bruger sit hoved (kreativ tænkning), og når man bruger sine hænder/krop ( kreativ handlen) - ofte integreret i samme proces. Vi vil arbejde med det indsamlede materiale fra stranden.

For det første har vi arbejdet med sten, som vi har fundet.
Børnene skulle bruge deres fantasie og finde en sten, hvor de kunne genkende et eller andet fra museet.

Børnene kiggede på forskellige sten,
drejede den, hold den oft i luften og
fortællte, hvad de kunne se.
Børnene har fået farve
og måtte farvelægge stenene.

Et barn har fundet en bølge,
et andet barn et skib,
en anden har fundet en
dinosaurertand,
en anden en gammel sko og
et barn har fundet en robåd.

Ved den næste kreative opgave
skulle børnene først engang blande
klister sammen med sand. Det
synes børnene var vild spændende.
Nogle børn sagde, at det var lidt
ulækker, andre kunne godt lide
at gøre rundt i klistret. Bagefter har
de fået et stykke træ, hvor børnene skulle smøre "klistrersand"
på træet. Så måtte børnene bruge deres kreativitet og sætte alle
materialer på billedet, som vi fandt ved strandene.



Børnene havde fundet sten med huller.
Så vi har lavet en stenkæde.
Desværre havde vi ikke fundet
så mange sten til alle børn, at vi
lige har snydt lidt og har lavet
huller i nogle sten. ;)

Så synes børnene, at vi også kan
lave en muslingekæde.
Med en søm, har vi boret et
hul i hjerte muslingerne.
Ved denne opgave skulle børnene
arbejde med finmotorikken.
For enkelte børn var det hårdt arbejde.






Vi har lavet et sandbillede.
For det første har vi malet et
stykke papier lyseblå med vandfarve.
Da farven var tør, måtte børnene
med en limflaske tegne et motiv på papiret.
Bagefter hældte børnene tørt sand
på det limede motiv. Børnene var
rigtig spændt på, hvordan
billedet ser ud, når det overskyldende
sand skal blive drysset ned.
Det var helt overrasket og
sagde bare:"oh, kig engang Sarah"


En anden aktivitet var,
at vi har afprøvet at lave aftryk
fra muslinger på et stykke papier.
Børnene har lagd muslingerne
under et stykke papier og
har malet med oliekridt på tegnepapiret.
Børnene synes, at det var vild spændende,
at se muslingeaftrykket på papieret.
Men nemt var det ikke, fordi muslingerne
jo er runde.
Helt kunne vi ikke få muslingen på papiret.








Den sidste aktivitet var lidt større igen.
Hvert barn har fået en bøjle,
hvor de selv måtte bestemme, hvad
de gerne vil hænge på den. Børnene måtte
lave en snegle kæde og hænge på eller
muslinger sætte på en snor og hænge
på bøjlen. Søgras måtte selvfølgelig
heller ikke mangle og affald heller ikke.



Nogle inspirationer har jeg fået i bogen
"Tæt på stranden" af Finn Therkildse.