tegneopgave

Jeg har brugt flere forsøg for at finde det rigtige motiv til min tegning. Først var det en børnestol, så var det et sofa, et bord... Men det var ikke de rigtige motiver, jeg kunne ikke finde fordybelse i disse motiver. Jeg gik lidt rundt i huset og har søgt MIT motiv. Det fandt jeg så. En dør. Jeg havde den rigtige plads, hvor jeg kunne sidde, jeg fik varme fra solen. Ved at afprøve mig med at tegne døren med forskellige blyanter, kunne jeg falde til ro og glemme tingende omkring mig.





Det er mit motiv.













Denne tegning har jeg tegnet med en
2B blyant.











Det er en tegning af mit motiv,
som blev tegnet med en 2H blyant.











Med en 5B blyant blev denne tegning tegnet.

Hvad for dyr har vi fanget?

For børnene og for mig, var det meget spændende at se, hvad for dyr vi ville fange i vores fælde.
I den første fælde var sukker med jord. Børnene kunne ikke se noget og sagde, at de slet ikke har fanget noget. Jeg har vist børnene, at de skulle kigge lidt mere nøjagtig på det. Der var nemlig tre små edderkopper.
Ved rababerfælden sagde børnene først, at det stinker. Men i den fælde har vi fanget en bille og to små lus.
Den næste fælde var en kødfælde. I den var de meste dyr. Tre snegle og mange tissemyr. Det var cool, sagde børnene.
I brødfælden var kun en edderkop, men en tyk edderkop og børnene skreg. Den sidste fælde var en ostfælde. Her var en ørentviste. Af den var de meget optaget.

vores fælde

Min næste aktivitet i min biotop er at stille fælder op og fange smådyr.
Jeg fik hjælp af mine børn i børnehaven.
Som materiale har vi brugt glas og plastik bager, skovle for at grave et hul, træ, grene og sten.
I glas og plastik bagerne kom kød, ost, sukker, rababermarmelade og brød.
Et barn sagde, at dyr ikke kan lide sukker, et andet barn sagde, at fugle kun spiser brødet.
Børnene var meget nysgerrig og ville vide, hvordan dyrene ville komme ind i glasset og hvad for dyr, der kravler ind i vores fælde og om smådyr spiser det hele.
Der er mange spørgsmål, som vi skal få besvaret på fredag.
Det bliver spændende.

Først graver vi et hul
for at kunne sætte
glasset ind i jorden






Her kommer glasset ind i jorden.








Når glasset er kommet ind i jorden
bliver hullet dækket over med jord igen.

Hvis glasset er kommet ind i jorden,

kommer der små grene over glasset også

et stykke træ. Grene kommer mellem

glasset og træet, at smådyr kan komme

ind i fælden. Det stykke træ kommer ovenover.

Hvis det skulle blive regnvejr løber

vandet ikke ind i vores fælde.

Her kan man tydelig se, hvordan vi sætter grene på vores fælde...

og her bliver et stykke træ sat på vores fælde....

børnene har lagt nogle sten på fælden, hvis det skylle blæses, at træet ikke flyver væk...

Nogle børn har sat jord og gras på træet, at dyrene ikke kan se med det samme, at det er en fælde.

et besøg i et naturområde i Åbenrå

Sidste møde på seminariet har jeg været med vnt holdet i et skovområde i Åbenrå.
Holdet måtte vælge mellem forskellige aktiviteter.
Jeg valgte en aktivitet omkring træer.
Mine medstuderende og jeg har plukket blade fra træerne har har bagefter bestemt bladene til træernes navne.
Her på billederne kan man se, hvad for blade og træer vi har fundet.

Grankogle af en rødgran.

Rødgran er et nåletræ og det mest

almindelige skovtræ i Danmark.

Rødgran er meget hårdført og tåler

både streng kulde og nogen udtørring.

Rødgran vokser helst på sur eller let sur jord.

Bøge træer er udbredt i Europa,

Asien og Nordamerika. Det er et

løvfældende træ med trekantede

nødder i en pigget skål.

Almindelig Ask er et stort, løvfældende

træ med en høj og åben vækstform. Kronen

er først slank og kegleformet, men den bliver

mere flad og kuplet. Stammen er ret og

gennemgående til toppen. Hovedgrenene er

først opstigende, så mere udspærrede og til sidst

overhængende. Barken er først glat og grågrøn.

Senere bliver den lysegrå med smalle furer, og til

sidst er den grå og egeagtigt furet. Knopperne er

modsatte, kegleformede og koksgrå. Bladene er

uligefinnede med elliptiske småblade, der har tandet

rand. Begge sider er lysegrønne.

Træet blomstrer kort før løvspring i maj.

Tjørn er udbredt i Europa.

Det er en slægt af tornede, små træer

eller store buske med smukke frugter

og blomster.

Lind er kendetegnet ved,

at bladene sidder spredt og toradet.

Blomsterne er 5-tallige og regelmæssige.

De sidder på stilk sammen med

vingeagtige højblade. Frugterne er nødder.

Eg er en slægt af træer og buske

med mere end 500 arter, som mest

er udbredt i de tempererede og

subtropiske dele af den nordlige halvkugle.

Birke træernes arter er kendetegnet

ved, at de har rakleskæl, der er

trefligede. Birkene er løvfældende buske

eller træer. Birke træer er hurtigtvoksende,

men forholdsvist kortlevende. Mange af

arterne har en påfaldende, hvid bark.

Bladene er spredtstillede med savtakket rand.

Blomsterne er samlet i rakler.

Blomsterne og senere også frøene sidder skjult

mellem højbladene i frugtstanden.

Frugtene er vingede nødder.

Hæg er en stor, løvfældende busk eller

et lille træ med en opret, oval vækstform.

Stammener kort. Hovedgrene er opstigende.

Barken er brun med lyse korkporer, senere

bliver den gråsort og fint furet. Knopperne er

spredte, spidse og brune. Bladene er elliptiske

med savtakket rand. Oversiden er let rynket

og mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere.

Frugterne er sort-røde stenfrugter. Frøene spirer villigt

Hassel er løvfældende buske og træer

med spiselige nødder. Hassel har afrundede

blade med dobbelt savtakket bladrand.

Blomstringen sker før løvspring. Frugterne

er nødder, der sidder indhyllet i en "has",

der dækker nødden.

Hyld er små træer, buske og stauder.

De modsatte eller spredte blade er

uligefinnede og består af 3-9 elliptiske småblade,

der oftest har savtakket rand. Blomsterne er

regelmæssige, 5-tallige og oftest hvide.

Frugterne er bæragtige stenfrugter, som

indeholder 1-5 kerner.

Helianthus annuus -almindelig solsikke -
er vokset rigtig højt.
I maj måned har jeg plantet dem
ud i min biotop.





Jeg har plantet solsikkerne med en næringsrig
muldjord, som jeg har hentet af min kompost.

To solsikker har jeg plantet med plantejord, som jeg har købt i forretningen.

Her er Helianthus annuus holiday

plantet, men man kan efter

6 uger ikke se så meget endnu.

Helianthus annuus cherry rose

hedder denne solsikke. Den skal få gule spidser,

inde er blade rød og midten er brun.

Helianthus annuus er den almindelig solsikke.

Den har gule blade og en brun midte.

Stænglen er håret.

spiselige planter

I denne periode har jeg arbejdet med planter, som man kan spise, men planter, som man i hverdagen ikke spiser. Jeg har læst lidt om planter som f.eks. store nælder, tusindfryd og mælkebøtte, som er spiselige planter.
Jeg har lavet en store nælde suppe uden krydderier og bullion smagte meget bitter. Næste gang da jeg har afprøvet suppen kom der bullion med i suppen og det smagte rigtig godt.
Tusindfryd salat smagte rigtig godt. Men ved mælkebøtte salat var jeg lidt skeptisk, fordi jeg havde lært, da jeg var lille, at mælken fra mælkebøtter er giftige. Men bladene smager faktisk godt.